Arkitektur til fællesskaber

Tilgang

Tegnestuen Vandkunsten er en dansk arkitektvirksomhed, som arbejder med hele arkitektfagets bredde. Det er boliger, bebyggelser og byplaner, renoveringer og transformationer, og forskning og udvikling af fagets værktøjer. Desuden har vi lang tradition for at løse arkitekturopgaver for sociale og kulturelle institutioner.

Arkitekturens og byggeriets teknik og praksis er aldrig i stilstand. Samfundets udvikling og husstandenes sammensætning og prioriteter påvirker kontinuerligt måden vi lever og bor på. Derfor bliver vi hos Vandkunsten også ved med at udvikle nye boligtyper og udvide rammerne for fællesskabet.

Gennem halvtreds år har vi udfordret byggeriets rutiner og til stadighed forsøgt at udvikle byggeriet mod sociale og bæredygtige mål.

Arbejdet begynder altid med historien, med udgangspunktet. Arkitekturen skal formes af det bestående og henvende sig til mennesker.

Historie

Vandkunsten har eksisteret siden 1970, og vores egen fortælling er i høj grad formet af samfundet omkring os. Gennem vores arbejde har vi dog selv fået lov til at bidrage til den større historie om dansk arkitektur.

Vend din mobil

Den store og den lille skala hænger uløseligt sammen og vi forsøger altid at være generøse med bokvaliteten og de fysiske rammer for fællesskaber.

Tegnestuens arbejde spænder vidt. Fra billige mikroboliger til langsigtede strategier for byudvikling.

Tegnestuens engagement i forskning og tværfagligt udvikling har til mål at forbedre byggeriets totaløkonomi og materialers genanvendelse. Jo mere kontrol vi har over kvantitative elementer jo mere frihed får vi til at udvikle arkitektonisk kvalitet.

Vi har tegnestue i en transformeret værkstedsbygning ved det gamle Quintus batteri på Holmen:

75

Medarbejdere

10

Partnere

50

års erfaring

Priser og anerkendelser

Fem årtiers arbejde har resulteret i en lang række priser og anerkendelser fra ind- og udland.

Udvalgte anerkendelser:
  • 2018: Årets Byggeri: Boliger på Lisbjerg Bakke
  • 2016: RENOVERprisen
  • 2015: Nykredits bæredygtighedspris
  • 2014: Eckersberg Medaljen
  • 2009: Alvar Aalto Medaljen
  • 2007: Sveriges Arkitekters Bostadspris
  • 1996: Fritz Schumacher Medaljen
  • 1990: Nykredits Arkitekturpris
  • 1986: C. F. Hansen Medaljen
  • 1983: Træprisen
  • 1982: Eckersberg Medaljen
  • 1981: LO’s Kulturpris

5 gange er Vandkunstens arbejde blevet
nomineret til Mies van der Rohe prisen.

Udvalgte samarbejder:
  • Cirkulært byggeri - CIRCuIT : EU projekt med byerne København, London, Hamburg og Helsinki-regionen
  • Nye byggeformer og bofællesskaber: Fællesbyg, Køge Kyst
  • Midlertidige bebyggelser: Cph Shelter, Cph Village
  • Udvikling af DGNB: Green Building Council
  • Udvikling af digitale værktøjer til totaløkonomi: ErhvervsPhD med Syddansk Universitet