vik, boliger i finland

Boligprojektet Ladugården VIK bekender sig uden tøven til det bedste fra industrialiseringens rationelle og ressourcemæssige landvindinger, men nægter at gøre dette spor ensbetydende med det repetetive, det monotone. Forslaget fremstår tværtimod som et arkitektonisk alfabet med uendelige variationsmuligheder og spiller bevidst på modsætningen mellem det stramme, styrende og det frisatte, komplekse.

Det hele sammenfattes i en høj, svungen bebyggelse, der favner en stor, frodig universitetspark mod syd og lægger ryg til omfartsvejen og støjen mod nord.

Alle boligtyperne er sammensat af et antal 3x8,7 m grundrum, der indenfor den smalle bygningskrop, kan kombineres i et utal af varianter. Trods den omfattende rumlige variation, sikrer stablingsprincippet rationelle forsyninger og simpel statik. For at få kabalen til at gå op, fik bebyggelsen som sidegevinst tilført en række sprækker og pauser i bygningskroppen.

Kombinatorikken viste sig rig og mangefacetteret. Det 'tilfældige' valg var både tilfældigt ikke spor tilfældigt og blev en eftervisning af, at bundne, såkaldte snufornuftige valg ikke nødvendigvis udelukker det magiske. Vores forslagsstillelse forfulgte en række radikale økologiske tiltag, der udnyttede den nord/sydvendte orientering, og introducerede et naturligt ventilationssystem i etagehuset.

Konkurrrenceafgørelsen blev et kedeligt vidnesbyrd om, at et konkurrenceprogram åbenbart kan have høje faglige ambitioner uden selv at være forpligtiget af dem.