treklövret, ljungby

Projektkurrence om integrerede ældreboliger, plejeboliger og plejecenter.
Programmets tre funktioner omsættes til en base og tre tårne; Basen - af form som
et treklæver - rummer plejecenter, og plejeboligerne i hvert sit "blad". Centralt ligger
en indre have, der bliver et dagligt omdrejningspunkt og langs hvilken al bevægelse
i huset sker. Basens fl igede form orienterer anlægget mod adgangsvejen, mod
parken og mod åen Lagan, der fl yder på tre sider af grunden. Anlægget åbner sig
og inviterer på en gang indenfor og udenfor!
På denne base rejses tre 5-etagers tårne, der rummer ældreboligerne, og
et landemærke dannes. Ved tredelingen sikres at natur, udsigt og Lagan er
nærværende overalt i anlægget.
At afbalancere programmets tre funktioner indbyrdes, så fællesskabet bliver et valg
og ikke en tvang, har vi set som opgavens helt store udfordring. At give bygherrens
ambition form i en treklang af arkitektur, funktion og realiserbarhed har været
konkurrencens mål.
Anlæggets moderne arkitektursprog søges afbalanceret ved brugen af velkendte og
hjemlige materialer inde som ude. I eksteriøret behandles base og tårne homogent
og fremstår med generøse vinduesarealer vekslende med lukkede facadepartier
og solafskærmning i fyrretræ.

læs mere om konkurrencen her