tårbæk skole, udvidelse

Konteksten er Tårbæks småpludrende fiskerleje, som kan rumme mange udtryk og så åbenbart også tåler den store mastodont af en skole, der rejser sig voldsomt på den yderste strandlinie. Der må være tale om en af landets absolut bedst placerede skoler og de nære omgivelser er brogede og charmerende: beskedne stråtægte fiskerhuse, en købmand , en havn og en kro. Øresund er synlig fra alle vinduer.

Som næsten alle opgaver har også denne haft en bevæget projektforløb, der startede med en indbudt konkurrence. Først var der tale om en ny gymnastiksal, ekstra rum for SFO-ordningen og en omfattende ombygning af den eksisterende, store skole og dens klemte friarealer. Brugermedbestemmelse, lokalsamfundets indflydelse, og sparsomme bevillinger fik dog det hele til at ende med 2 nye skoleklasser, en opgradering af friarealerne, en istandsættelse af en købmand og en udbygning af havnefaciliteterne.

Brugerfladen var flere, men bygherren i alle tilfælde Lyngby Taarbæk Kommune.

Vi lærte hurtigt, at holde tungen lige i munden.

Hovedgrebet blev en lang, smal stang i tidens sprog, der løfter sig fri af skolegården på tynde søjler og som stikker næsen frem i det fine gadebillede for at være sikker på, at alle kan se den. Vi drømte om en skole som 'byens' hus og en skolegård som byens plads, der udover undervisning også kunne samle byen, når noget særligt var på færde.

I alle tilfælde er huset disponeret med en stor trappe i træ, der med god vilje kan bruges til teater og møder. Også om aftenen. Den lille skolegård blev større og tiltet mod sundet, så skaterne kan få afsæt og pladsen hilse pænere på horisonten og den hyggelige havnefront.

Sejlerne kan skifte tøj nu og komme i bad. Trailerne har fået sin garage. Batterierne sin forskriftsmæssige affaldshåndtering. Havnefogeden sit kontor. Langt det meste i galvaniseret jern.

Skoletilbygningen trækker lys, meget lys fra omgivelserne. Der er næsten ingen skillevægge og undervisningen må tilrettelægges med de hensyn, de åbne planer kræver.