smidstrup


konkurrenceaflevering, indbudt konkurrence for NORDICOM, februar 2006.

mellem skov og strand - så enkelt kan smidstrupgrundens unikke kvaliteter beskrives. for os dikterede stedet selv, at besvarelsen tog sit afsæt i det landskabelige - i det blødt bølgende nordsjælland, som man møder det her i sin reneste form.

lokalt fandt vi en højderyg på tværs af folehavevej og en frodig "skål" på den sydlige kant mod villaudstykningen. de udgør ekstremerne i markens store bølgende bevægelse henover grunden - vi udnævnte dem til at være en slags "heller" i planen: de må ikke bebygges og bliver dermed til fælles grønninger med hver sin karakter.

boligenklavernes gårdrum er entydigt bebyggelsens sociale rum. de varierende bredder muliggør dels forsigtig biltrafik frem til parkering ved den enkelte bolig, dels attraktive fælles opholds- og legearealer, som sammen med livet omkring indgangsdørene, tilfører bebyggelsen klare kvaliteter. boligernes fligede udformning skaber beskyttende bufferzoner, men giver samtidigt god kontakt til gården. snævre passager skaber forbindelser til det omgivende landskab.

af politiske årsager blev der aldrig valgt et vindende forslag.