sejlhuset i ørestad
1. præmie i indbudt konkurrence om almennyttige boliger og børneinstitution ved byparken i Ørestaden, 2004. Indflyttet 2008.
Den åbne karrébebyggelse, varierer i højden fra 8 til 12 etager. Underetagen rummer fælleshus og børnehave, der både åbner sig mod gårdrummet og byparkens store grønning. På 8. sal er anlagt en fælles tagterrasse på 285 m².
Huset rummer 118 boliger på 2-4 rum tegnet for to forskellige boligselskaber. Hver bolig har to altaner med flytbare sejl, der kan skærme for sol og vind, kræfter der ikke må undervurderes på det flade, åbne Amager.
En del af boligerne er særligt ældreegnede.