parkwijk
Byggeriet som omfatter ialt 212 boliger er en del af en større udbygning med ca 4000 boliger vest for byen Berkel, nordøst for Rotterdam.
Parkdomain ligger i direkte forbindelse med den eksisterende by og udgør overgangsledet mellem den eksisterende (lille) by og den nye (store) bydel.
Byplanen udlægger området med parkkarakter, hvori placeres koncentrerede bygningsensembler i 3 og 4 etager. Parkområdet omkranses af hegn og en lav støttemur, så de halvprivate grønne arealer i parken hæves over stier og tilkørselsveje.