ny ellebjerg - byplan
1. præmie i indbudt konkurrence 2008.
Et af de mere sammensatte områder i København er sat under lup. Der ønskes forslag til udvikling af et trafikalt knudepunkt i byen – for tiden et lidt upåagtet og overset område karakteriseret ved en frodig mangfoldighed og bredt sammensat funktionalitet – oven i købet med en eksisterende bygningsmasse af høj arkitektonisk og kulturel værdi.
vores mål med besvarelsen var :
- at udforme en helhedsplan der giver området status af knudepunkt for bydelen ved at tilføre nye arkitektoniske og landskabelige elementer med klar identitet og en bæredygtig profil
- at styrke den bymæssige karakter og skabe nye, karakterfulde byrum i samtænkning med den eksisterende bygningsmasse – ved fortætning
- at de enkelte områder opnår hver sin egen identitet, med blandet bolig og erhverv som funktionel basis – ved at skabe aktive byrum
- at den kommende trafikstruktur er klart defineret og sikrer væsentlig bedre forbindelse på tværs af banen og tydeligere forbindelser til de omkringliggende bydele – nye 'broer' tilføjes
- at give Følager og Gl .Køge Landevej ny bymæssig status ved at lade de nye bydele udvikles med udgangspunkt i et ønske om stor sammenhængskraft – dynamisk udformning
- at håndtere løsning af støjproblemer udelukkende med foranstaltninger der en integreret del af bygninger og landskab – begrønnede vægge
- at undersøge muligheden for højere udnyttelse end den anviste og bruge mulighed for omfordeling af byggeretter i en ny lokalplan