bernadotteskolen

Gennem tiderne har Bernadotteskolen formået at drive skolevirksomhed i fritliggende villaer med beskedne friarealer. Vandkunstens projekt ændrer ikke på dette forhold, men udvidelsen af hovedhuset mod Hellerupvej er gjort på en sådan måde, at skolen samtidig tilføres to nye uderum på taget.

Uanset sammenbygningen med hovedhuset hævder tilbygningen sig som en selvstændig bygning og bliver til en ny brik i skolens sammensatte bygningsmasse.

Tilbygningen er udvendigt forsynet med et opspændt wiresystem, der med tiden bliver bevokset og som sikrer, at dagslyset filtreres gennem løv fra blåregn, sortbladet vedbend og vildvin.