bagsværd park

Konkurrenceforslag til fortætning af et ældre, stationsnært erhvervsområde i Bagsværd.
Vores vision er en bydel hvor alle fordomme om forstadens sovebykarakter manes i jorden – hvor den traditionelle ’ensartethed’ fortrænges og den ’glemte’ bys mangfoldighed genfindes.
Vi mener, at potentialet i netop dette område er enormt og umuligt at fornægte. Her er mulighederne for at udvikle den sammensatte by uomtvistelige og stærkt tilstedeværende.
Vi satser meget bevidst på, at området kan få en helt særlig karakter, hvis vi formår at forene stedets uomgængelige industrihistorie med velkendte kvaliteter fra den klassiske middelalderby - en menneskelig skala, en detalje- og oplevelsesrigdom og mange kontraster.
Vi vurderer også helt markedsøkonomisk, at der fremover vil være fokus på og efterspørgsel efter klassiske værdier, som nærhed, fællesskab og lokal identitet.
En diagonal forbindelse gennemskyller området og åbner for nye muligheder at færdes på samt opdeler områder i mindre kvarterer. Her genbruges ekst. bygninger i stor udstrækning, og der bygges til, om og på. Områdets ekst. strukturer giver god modstand mod store stedsfremmede strukturer og en ny stedsbundethed opstår.
Forslaget fordrer en høj grad af bruger- og grundejerindragelse - det ligger i god forlængelse af ønsket om at dykke ned i områdets historie og stuktur og fremhæve det selvgroede, de særlige steder og de lidt skæve kvaliteter.